Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op

HERNING Politiet fik onsdag aften en melding om, at »en masse unge« skulle sidde og drikke ved Midtjyllands Kristne Friskole på Brændgårdvej.

Politiet sendte en patrulje til stedet, og betjentene kunne konstatere, at katastrofeblinket var aktiveret på en minilæsser, men den havde ikke været udsat for hærværk.

Tre knægte på 14, 15 og 17 blev bedt om at rydde nogle knuste flasker og noget skrald op, og derefter skulle de forlade stedet.

Den ordre modtog de uden problemer.