Ung mand tændte af efter uheld: Gæst blev slået med knytnæve på bar i Herning

HERNING Lunten var kort på Bart Dart Bar i Østergade natten til lørdag.

Her var en 22-årig mand fra København gæst, og da han trak en stol ud, ramte stolen ved et uheld en anden mand.

Det blev ilde modtaget, og den 22-årige mand fik et knytnæveslag i ansigtet, inden gerningsmanden forlod stedet. Signalement af ham er, at han er mellem 20 og 25 år og 185-190 centimeter høj. Han bar en rød såkaldt bomber-jakke.

Politiet skal have set barens videoovervågning igennem for at se, om gerningsmanden kan blive genkendt ud fra billederne.