Fem kandidater til pris

HERNING Ejendomsmæglerne fra Danbolig Herning fejrer senere på året 50-årsjubilæum, og det benytter de til at udlodde penge til tre lokale projekter. Det sker med Lokalspireprisen, der har en samlet præmiesum på 50.000 kroner. De tre cases med flest stemmer vinder henholdsvis førstepræmien på 25.000 kroner, andenpræmien på 15.000 kroner og tredjepræmien på 10.000 kroner.

De fem kandidater til prisen er nu fundet:

Doris Nielsen er kandidat for sin aktive indsats som leder af Alhuset i Kibæk.

Come Together er kandidat for at skabe en fest med masser af live musik for herningenserne hver sommer.

Hammerum Idrætsforening er kandidat for foreningens indsats med at lave et godt fodboldmiljø for piger i alderen 5-10 år.

Herning Roklub er kandidat for at samle folk i alle aldersgrupper om den spændende fritidsaktivitet roning.

Selvhjælp Herning er nomineret for sit arbejde med selvhjælps- og netværksgrupper for især børn og unge i Herning kommune.

Man kan stemme indtil mandag middag 25. april.