Alle Hernings skoler synger sammen hver for sig

HERNING På fredag laver skolerne i Herning Kommune en kæmpe fællessamling online.

- Under coronaen oplevede vi, at det dér »online« kunne et eller andet med at skabe fællesskab, når vi skulle synge. Dette vil Hernings kommunale Musikudvalg prøve at forfølge, fortæller folkeskolelærer Morten Andreasen, der måske er mere kendt som musiker og som en del af den populære Duoen.

- Fredag 8. april streamer vi fra Herningsholmskolen en fællessamling ud til alle skoler i Herning Kommune. Der er p.t. tilmeldt over 2000 elever, der sidder på deres egen skole og synger med.

- Vi ringer en af skolerne op og sender live derfra på dagen også, tilføjer Morten Andreasen.