Benny Andersens portræt af danskerne

HERNING Fermaten lægger i morgen scene til teaterforestillingen »I Al Slags Vejr« - arrangeret af Herning Teater.

»I Al Slags Vejr« tegner et portræt af danskerne ved brug af Benny Andersens ord i form af sange, digte og monologer.

Benny Andersen var eksponent for noget af det ypperste inden for brugen af det danske sprog. Han brugte dette gennem en mere end 60 år lang karriere til at beskrive det særegne danske folkeslag; et folkeslag som vist nok endda i virkeligheden oprindeligt er ... svenskere.

Café Liva tegner et portræt af danskerne - i alle afskygninger og hudfarver - og »I Al Slags Vejr« udelukkende ved brug af Benny Andersens ord i form af sange, digte og monologer.

Herning Teater glæder sig til igen at præsentere Jacob Morild, som publikum i flere forestillinger har kunnet opleve som en yderst fremragende satiriker.

Joy-Maria Frederiksen, Jacob Morild, Eva Skipper og Jan Rørdam er på scenen, mens Jacob Morild har instrueret.