Ville kravle over hegn i Herning: Påvirket mand faldt ned i drivhus og skar sig

HERNING Politiet fik natten til søndag en anmeldelse om, at en forslået mand gik rundt ved Fanøvej og Læsøvej. Da betjentene kom frem, viste det sig, at en 40-årig mand, der var kraftigt påvirket af alkohol, var kravlet over et hegn. Derefter var han faldet ned oveni et drivhus, hvorefter han havde skåret sig en del på glasset.