18-årig meldte overfald til politiet: Brækkede kæben flere steder efter slag på natklub

HERNING Politiet har oprettet en voldssag efter en anmeldelse fra en 18-årig mand fra Ikast. Han var natten til lørdag på Dansebar & Einstein i Smallegade, og i tidsrummet fra klokken fire og et kvarter frem blev han slået flere gange på kæben af en indtil videre ukendt gerningsmand. Politiet oplyser, at den 18-årige mand har brækket kæben flere steder, og den er også gået af led.

Nu skal politiet have kigget videoovervågningen fra natklubben igennem for at finde frem til billeder af gerningsmanden.