Pophåb på Fermaten

HERNING Goss giver koncert på Fermaten torsdag 31. marts.

Goss’ nye single »Ocean« udkommer som opfølger på »Mad Man« og den seneste single »Adrenaline« og begge singler har med succes på radioen sat en endelig streg under, at Goss i den grad hører til i toppen blandt de mest interessant pop-artister herhjemme.

Dette nye kapitel kommer efter, at Goss i slutningen af 2020 udgav det ekstremt anmelderroste debutalbum »Group Therapy«, der med Soundvenues ord »bør cementere ham som en af de mest spændende popkunstnere i Danmark.«

Goss har siden 2017 været på en rejse, der har budt på udsolgte koncerter, en europæisk support tour for verdensstjernen Mura Masa og ikke mindst optrædener på blandt andet Roskilde Festival, Heartland Festival med flere.