Stor sommersatsning

HERNING Pandemien viste et stort behov for nogle aktiviteter for børn i sommerferien, og derfor blev der - med statslige støttemidler - satset mere på Aktiv Ferie, end man plejer.

Med stor succes.

Kultur- og fritidsudvalget i Herning ønsker derfor at fortsætte satsningen, og en stor del af midlerne skal bruges på at sikre børn gratis adgang på Terminalen.

- Vi giver den en ekstra skalle i forhold til Terminalen ved at give mulighed for, at de kan give adgang til sommer og i efterårsferien. Og det ved vi, de sætter meget stor pris på, for det kan hjælpe Terminalen med at etablere sig stærkt blandt børn og unge. Det vil vi rigtig gerne, så derfor vil vi gerne hjælpe dem indirekte på den måde, fortæller udvalgsformand Johs. Poulsen (R).

I alt skal der bruges 355.000 kroner på Aktiv Ferie, og det inkluderer 115.000 kroner, der er overført fra tidligere år.

- Samlet set er det et udtryk for en ret stor satsning i forhold til børn og unge. Det viste sig i allerhøjeste grad vigtigt under coronaen. Mange børn har i ferien ikke noget at tage sig til, og foreningerne får mulighed for at præsentere sig over for potentielle brugere, siger formanden.

Aktiv Ferie-aktiviteterne vil primært køre i uge 26, 27 og 31.

Øster