Uheld i lyskryds i Herning: Bilist erkendte at køre frem for rødt lys

HERNING Lørdag måtte en patrulje fra politiet køre til krydset ved Engholm Søpark og Viborgvej, hvor der var sket et trafikuheld. Politiet oplyser, at en 58-årig kvinde fra Gjellerup overså, at der var rødt lys. Hun kørte frem i krydset og ramte en bil, der blev ført af en 72-årig mand fra Hadsund. Han var på vej fra Engholm Søpark ud på Viborgvej for at svinge til venstre. Politiet oplyser, at ingen af parterne kom til skade ved uheldet.

Den 58-årige kvinde erkendte, at hun havde overset det røde lys og er blevet sigtet i sagen.