Håndarbejde er bevisligt sundt
HERNING Onsdag aften 23. marts, holder håndarbejdslærer, psykolog og ph.d. Anne Kirketerp et foredrag om craft-psykologi på Tekstilmuseet i Vestergade.
Anne Kirketerp vil fortælle om den gavnlige effekt, håndarbejde har for vores sundhed og velvære.
- Vi ved det - alle os, der strikker eller laver andet håndarbejde: Strikning giver os ro, og vi oplever en tilstand af »meningsfuld selvforglemmelse«, når vi fordyber os i strikketøjet. At det også er sundhedsfremmende og har en lang række gavnlige fysiske og psykologiske effekter, giver jo anledning til at strikke endnu mere, skriver Tekstilmuseet i en pressemeddelelse.
I 2020 udgav Anne Kirketerp bogen »Craft-psykologi«, der i et letforståeligt sprog formidler den forskning, hun har lavet om håndarbejdets sundhedsfremmende effekter.
Med udgangspunkt i sin forskning og bog vil Anne Kirketerp på Tekstilmuseet fortælle om, hvorfor håndarbejde er sundhedsfremmende, og hvorfor det i hendes øjne er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Herning Bibliotek.
Ugens mest læste historier
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Rollerne er på plads: Big Fat Snake-sanger er med i MCH-musical
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning
- Blev anholdt to gange på en time: Butikstyv vendte tilbage til Herningcentret
- Fem mænd sigtet i Herning: Civilklædte betjente fandt hash og knive