DGI Huset gentager en aften for kvinderne
Herning Det var en succes, da DGI Huset i Herning for nyligt holdt »Ladies Night« for første gang nogensinde. Arrangementet blev så godt modtaget, at DGI Huset har valgt at gentage succesen.
- Tiltaget fandt jeg på, fordi jeg synes, vi har så lækker en wellness-afdeling, og ovenpå en lang periode med corona var det tid til, at en masse kvinder fik fri fra mænd og børn og blev forkælet, fortæller René Pedersen, der er teknisk chef i DGI Huset, i en pressemeddelelse.
Den veloverstået aften stod på forkælelse, boblevand og snacks. Der var mulighed for saunagus/dampbad med dufte samt hårkur, bodyscrub og fodpeeling.
- Vi gentager helt sikkert succesen, og folk eftersøger allerede den nye dato, som bliver 21. maj, oplyser den tekniske chef.
I pressemeddelelsen oplyser han, at der allerede er nye idéer på tegnebrættet, så mændene ikke bliver snydt.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.