Tre mænd var på vej til topkamp i Herning: Kanonslag og hash beslaglagt

HERNING Tre østjyske mænd var søndag sidst på eftermiddagen på vej til fodboldkamp mellem FC Midtjylland og FC København, og det slap de ikke så heldigt fra.

På parkeringsområdet ved Kaj Zartovs Vej kom ordensmagten forbi, og betjentene sigtede den 31-årig mand, som førte bilen, for både spiritus- og narkokørsel.

Han blev også sigtet for at køre uden kørekort, og for besiddelse af 2,36 gram hash.

I bilen var også en anden 31-årig mand, og han var ejer af bilen. Derfor blev han sigtet for at overlade føringen til en person, som ikke lovligt kunne køre bilen.

Derudover havde han nogle kanonslag og blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven.

Det samme gjorde en 29-årig mand, som også havde kanonslag på sig.