15-årig snuppet i butikstyveri i Herning: Pose med hash faldt ud af hans ene lomme

HERNING Tirsdag eftermiddag måtte politiet forbi Føtex i Bredgade, fordi en 15-årig dreng fra Herning havde for lange fingre. Ifølge politiet blev drengen opdaget af en butiksdetektiv, mens drengen forsøgte at stjæle slik og chokolade til et samlet beløb på cirka 82 kroner. Da butiksdetektiven bad ham om at tømme sine lommer, faldt der en pølsemandspose med 0,81 gram hash ud af lommen. Derfor kunne politiet sigte den 15-årige dreng for både tyveri og overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.