Orgelværk om altervæg
HERNING Herning Kirke indbyder mandag 28. februar til koncert med en af Danmarks mest anerkendte organister, nemlig Mikkel Andreassen, som vil spille sin egen musik, et værk som hedder »Hjerting Orgelbog«.
Mikkel Andreassen er både organist og komponist og arbejder til dagligt ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg samt som lærer ved Vestjysk Musikkonservatorium.
»Hjerting Orgelbog« er et spændende og farverigt musikværk inspireret af billedhuggeren Robert Jacobsens altervæg i Hjerting Kirke.
Robert Jacobsen, en af Danmarks mest kendte billedhuggere, skabte altervæggen i 1993, som et af de sidste værker han nåede at fuldføre før sin død. Han skabte altervæggen af gammelt skrotjern, og den består af en række forgyldte figurer med den opstandne Kristus placeret centralt i midten. Figurerne udgør tilsammen et slags alterbillede, som pryder væggen bag alteret i kirken, som ligger nord for Esbjerg ud til Ho bugt.
Figurerne har inspireret Mikkel Andreassen til at komponere en samling farverige og spændende satser.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.