Thure Lindhardt giver prædiken i Herning-kirke
Martin Hove ThomsenPå søndag kan man opleve skuespilleren Thure Lindhardt, når han prædiker ved gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke
HERNING På søndag, 27. marts, kan man få sig en lidt anderledes oplevelse ved gudstjenesten i Herning Valgmenighedskirke. Den danske skuespiller Thure Lindhardt deltager nemlig som prædikant ved gudstjenesten.
- I løbet af de seneste 5-10 år er der kommet en åbenhed for, at kendte folk - eksempelvis skuespillere - som har noget at sige, bliver bedt om at prædike. På den måde kan man få et andet blik og en anden ytring i forhold til det sædvanlige, fortæller valgmenighedspræst Morten Kvist.
Under Himmelske Dage i 2019 var Thure Lindhardt faktisk også forbi Herning med et oplæg som en del af programmet i Herning Valgmenighedskirke.
- Jeg var der selv, og det var fint, siger Morten Kvist.
Efter gudstjenesten vil Morten Kvist interviewe den kendte skuespiller.
- Jeg skal have snakket med Thure om, hvad vi skal tale om, men ellers bliver det nok meget improviseret, fortæller valgmenighedspræsten.
Ugens mest læste historier
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Rollerne er på plads: Big Fat Snake-sanger er med i MCH-musical
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning
- Blev anholdt to gange på en time: Butikstyv vendte tilbage til Herningcentret
- Fem mænd sigtet i Herning: Civilklædte betjente fandt hash og knive