Humor og håb fra Brimheim
HERNING Et af tidens hotteste navne, Brimheim, giver koncert på Fermaten torsdag 24. februar.
Bag navnet Brimheim finder man sangerinde og sangskriver Helena Heinesen Rebensdorff, hvis kunstnernavn betyder »brændingens hjem« og stammer fra hendes færøske ophav. Som en krydsning mellem PJ Harvey og Caroline Polachek besidder hun et følelsesmæssigt mørke og en rocket mystik, der bliver løftet af poppens lovning på fængslende omkvæd og enkle melodier. Teksterne er ængstelige og emmer af eksistentiel forvirring og sårbarhed, men melankolien bliver altid omfavnet af humor og håb.
Brimheim har netop udsendt debut-albummet »Can’t Hate Myself Into a Different Shape« - med stor ros til følge.
Opvarmningen står Brimheims guitarist, Søren Manscher, for.
Søren Manscher debuterede i 2019 ud som dansksproget solist med albummet »Det Er Balancerne, Der Holder Sammen På Det Hele«. Samtidig turnerede han landet tyndt som support for Søren Huss.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.