Politiet sendt rundt i nattelivet: Fik anmeldelser på stribe
HERNING Der er kommet gang i nattelivet, og det kunne politiet mærke i weekenden, hvor nogle af de gode, gamle travere kom på døgnrapporten.
Natten til lørdag gjorde en 20-årig mand sig bemærket, da han gik i gågaden.
Her kom en civil patruljebil kørende forbi ham, og det fik den unge mand til at sparke til bilen. Derefter løb han derfra, men betjentene løb ham op. Han var meget opfarende og blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Hærværk, vold og bortvist
Natten til søndag blev politiet først kaldt til Smallegade, hvor en 19-årig mand slog et sidespejl i stykker på en bil. Han blev sigtet for hærværk og for vold mod bilens ejer.
På Fox and Hounds i Østergade ville en 44-årig mand lægge an på en 25-årig kvinde, og da hun ikke var interesseret i ham, vred han hende rundt.
Den 44-årige mand blev sigtet for vold.
Politiet var også forbi Dansebar & Einstein i Smallegade, hvor en 21-årig mand blev sigtet for at overtræde restaurationsloven.
Han var anholdt i en times tid, oplyser politiet.
Sidste hændelse var fra Murphy’s Pub i Østergade, hvor tre personer blev vist bort kort før klokken fire.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.