Tændte af ved tankstation i Herning: Truede kærestepar med tæsk

HERNING En 29-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for trusler på livet.

Manden kom forbi en bil, hvor der sad en 22-årig kvinde fra Herning og ventede på sin 21-årige kæreste.

Hun kiggede ifølge politiet op, da den 29-årige mand kom forbi, og det blev han rasende over.

I det samme kom kæresten ud fra Circle K, og det fik den 29-årige mand til at spørge, om de skulle have tæsk. Han bankede også hårdt på bilens siderude.

Politiet sendte en patrulje til stedet, og den 29-årige mand var anholdt i halvanden time, inden han blev sluppet fri.