Politiet fandt hash på både køber og sælger: Ransagede også hos mulig bagmand
HERNING Politiet gjorde torsdag en god fangst, da civilklædte betjente var på arbejde.
De tog til Markedspladsen, hvor de observerede en 33-årig kvinde, der købte hash fra en mand i en parkeret bil.
Da betjentene visiterede hende, fandt de 2,24 gram hash, og derefter tog de kontakt til manden i bilen.
Det viste sig at være en 59-årig mand fra den nordvestlige del af Herning Kommune.
Han blev fundet i besiddelse af 24,31 gram hash, en digitalvægt samt flere mobiltelefoner.
Derfor blev han sigtet for salg.
En udløber af sagen blev, at en 29-årig mand fra Herning fik besøg af politiet.
Betjentene ransagede på hans adresse og fandt 375 gram hash fordelt i plader og hashkugler.
Han er kendt af politiet i forvejen, og han blev også sigtet for salg.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum
- Butikstyv standset i varehus i Herning: Forsøgte tyveri af høretelefoner