36-årig mand holder politiet beskæftiget: Anholdt for tredje gang på to dage
HERNING For anden dag i træk kom en 36-årig mand fra Vildbjerg i politiets søgelys.
Onsdag var han anholdt to gange, mens det torsdag »kun« blev til en enkelt tur i politibil.
Politiet blev klokken 15.14 kaldt til sygehuset, hvor manden var til gene ved intensivafdelingen på grund af alkohol.
Da betjentene visiterede ham, fandt de ud af, at han havde nøglerne til en Renault.
Bilen blev fundet ved sygehuset, og politiet formoder, at den er stjålet. I bilen var der tyvekoster, der stammede fra en bil, som havde fået knust to sideruder ved fordelerringen nord for Herning.
Her blev der stjålet to pas samt Harboe Cola til 50 kroner, og det blev fundet i Renaulten.
Den 36-årige mand blev løsladt fredag morgen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand