Historiens Hus lagde ramme om præsentationen af Herning-bogen 2021, og her ses nogle af nøglepersonerne ved udarbejdelsen af bogen. Fra venstre: Preben Eriksen, Karen Odgaard, Finn Nielsen og Doris Frederiksen

Herning-bogen 2021 er klar: Hvad skrivebordsskufferne gemte

Med Herning-bogen 2021 inviterer historisk forening til at finde erindringer og livsfortællinger frem i lyset

HERNING Ikke kun officielle dokumenter og arkivalier er af betydning for dannelse af den lokale historie. Også borgernes egne subjektive erindringer er af stor betydning for beskrivelsen af vores fælles fortid. Det vil Historisk Forening for Herning Kommune gerne sætte fokus på.

Ved flere lejligheder de senere år har foreningen derfor efterlyst erindringer og livsfortællinger. Et resultat af denne efterlysning er netop fremlagt med præsentationen af Herning-bogen 2021, som indeholder netop sådanne beretninger.

Gert Vestergaard Jensen fandt nogle gamle billeder i sin skuffe, som var arvet efter et familiemedlem, som også havde arvet dem, og sådan var de gået videre fra slægtled til slægtled, ikke i lige linje, men hele tiden til en, som ville bevare dem for eftertiden.

Netop der lå billederne så og kaldte på at få en historie hæftet på sig, og ved minutiøst at støve rundt i aviser og arkiver er det lykkedes Gert Vestergaard Jensen at stykke en historie sammen om Jens Hundkjær Jensen fra Snejbjerg, som drog til København, blev politibetjent og ejendomsbesidder. Her blev han gift med sin kusine Bodil Marie Jacobsen, som var tidligere stuepige hos kancelliråd Frits Vilhelm Jensen, hvilket er anledningen til at fortælle historien om en af de personer i Hernings tidlige historie, som har haft stor betydning for byens udvikling.

100 år med biavl
Familiens arbejde med biavl igennem 100 år er udgangspunktet for Preben Eriksens artikel, som tager sit udgangspunkt i Fasterholt, og som også tegner et billede af Fasterholts udvikling og områdets betydning for brunkulsgravning. Kristian Ingvard Nielsens erindringer er et eksempel på en fortælling, som lå klar. Den blev indleveret af datteren efter hans død til Lokalhistorisk Arkiv Herning. Den var tilmed håndskrevet, hvorefter Johannes Odgaard tog en for holdet og renskrev det hele. Andre fandt illustrationsmateriale, og sammenlagt er resultatet blevet til et tidsbillede af livet på landet i slutningen af 1800-tallet.

Redaktøren går foran
Herning-bogens redaktør, Karen Odgaard, har ved foreningens arrangementer de seneste par år fortalt om arbejdet med at fremfinde erindringer, og så syntes hun da også, at hun hellere måtte gå foran med et godt eksempel. Også for at motivere andre til at gøre det samme. Karen Odgaard leverer derfor et tidsbillede af Herning med udgangspunkt i Th. Nielsens Gade i 1960’erne.

Årets udgave af Herning-bogen er derfor et resultat af, hvad indsamlingen af livsfortællinger indtil nu har bibragt og en påmindelse om, at der kan være meget mere interessant i skrivebordenes og kommodernes skuffer rundt omkring.

Da et sådant værk ikke kan udarbejdes uden samarbejde med foreningerne og arkiverne i Historiens Hus, har Historisk Forening samtidig valgt at portrættere netop Historiens Hus. Ove Dürr Jensen har begået en særskilt artikel om Lokalhistorisk Arkiv, og foreningerne i huset har beskrevet sig selv. Det gælder Sygehusmuseet, Herning Husflid, Slægtshistorisk Forening, ASRA - Arbejderhistorisk Samling Ringkøbing Amt, Landsbylauget samt Historisk Forening selv.

Coronapandemien har også påvirket udarbejdelsen af bogen, hvor det har været vanskeligt at holde fysiske redaktionsmøder undervejs. Men det er trods alt lykkedes at komme igennem alligevel med arbejdet, så bogen - traditionen tro - ligger klar til de lokalhistorisk interesserede inden jul.