Foto: Martin Ballund

Ramt af flyvende stol på pub i Herning: Måtte syes med syv sting

HERNING En 22-årig kvinde fra Herning kontaktede søndag eftermiddag politiet for at melde en sag om vold. Hun havde natten til søndag været gæst på Fox and Hounds i Østergade og havde siddet ved et bord blandt andet sammen med en højtråbende mand. På et tidspunkt kom en træstol flyvende gennem luften, og den ramte den 22-årige kvinde, så hun måtte på sygehuset, hvor hun blev syet med syv sting i hovedet. Politiet har en idé om, at stolen i stedet var rettet mod den højtråbende mand, og at den dermed ramte den forkerte. Der er videoovervågning på Fox and Hounds, og det vil indgå i efterforskningen af sagen.