Foto: Jakob Stigsen Andersen

Påvirket bilist standset i Herning: Sigtet for både spiritus- og narkokørsel

HERNING Natten til lørdag blev en 19-årig mand fra Herning standset i bil på Holstebrovej, og det ender nok med at blive en dyr fornøjelse for ham.

Han blev sigtet for spirituskørsel samt for narkokørsel, da han testede positiv for både hash og kokain.

Betjentene fandt også en mindre mængde kokain på den unge mand, så han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.