Kathrine Windfeld har bigbandet med til Herning, og der er risiko for at blive blæst bagover af den energiske bigbandjazz. PR-foto

Eftermiddagskoncert og bigbandjazz på Fermaten

HERNING Moorjazz Festival byder på lækker bigbandjazz lørdag 13. november.

Denne eftermiddag kan publikum fornøje jazztrangen med Kathrine Windfeld og hende bigband, som på få år har opnået stor international anerkendelse.

De farverige, eksplosive kompositioner og de 15 unge, skandinaviske musikere har blæst publikum og anmeldere fra det meste af Europa bagover med deres uimodståelige energi og deres stærke trang til at forny den hårdt prøvede bigbandgenre.

Ifølge herningensiske Niels Overgård fra bloggen jazznyt.com er det foruden Kathrine Windfeld en lang række af den danske jazzscenes helt store talenter, man kan opleve, når bigbandet indtager Fermaten:

- Når de udgiver plader, så fører det tit med sig, at de bliver kåret som årets danske jazzplade eller vinder Carl-prisen. Det er nogle, man lægger mærke til, lyder det fra en begejstret Niels Overgård.