Lions Uldjyden samler briller ind til kommunalvalget 2021. Foto: Privatfoto

Lions efterlyser briller

HERNING Igen ved dette kommunalvalg samler Lions Uldjyden briller ind foran valgstederne i den gamle Herning Kommune.

Lions opfordrer alle, som måtte have gamle briller, der ikke længere bliver brugt, til at tage dem med til valgstederne tirsdag 16. november.

Brillerne bliver sorteret og tjekket igennem, inden de kommer ud og får nyt liv rundtomkring i verden - denne gang er det med Afrika i fokus.

De lokale optikere donerer også briller til formålet, og Lions Uldjyden håber at få rigtig mange briller indsamlet - ved seneste valg blev det til næsten 2000 i Herning.