Pia Jondal, Waage Sandø, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal og Kristian Boland kan opleves i »Gengangere«. Foto: Pr-foto

Ibsens kamp for kvindens ret

HERNING »Gengangere« er klassisk teater, når det er bedst.

Et opgør med det højborgerlige samfund og en kamp for kvindens ret til selv at bestemme over sit liv. Herning Teater opfører Ibsens evigt aktuelle stykke i kongrescentret fredag 12. november.

Stykkets omdrejningspunkt er en seksuel krænkelse.

Fru Alving har for mange år siden overværet, at hendes nu afdøde mand, kaptajn Alving, nærmest havde voldtaget deres tjenestepige på spisestuebordet, og det er der kommet et »uægte barn« ud af. Det skal skjules, barnet skal væk, skammen er for stor.

Teater 2 og Nørregade Teater står bag forestillingen, og man kan opleve Pia Jondal, Waage Sandø, Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal og Kristian Boland på scenen. Moqi Simon Trolin har iscenesat.