Foto: Henrik Ole Jensen

Tyv var på målrettet rov i Herning: Brød ind i tre BMW’er natten til lørdag

HERNING Natten til lørdag blev der begået indbrud i tre BMW’er i den nordvestlige del af Herning, og alle tre steder kom gerningsmanden ind ved at knuse en eller flere ruder i bilerne.

Den første anmeldelse kom fra Svanevej, hvor der blev stjålet et rat. På Wagnervej stjal gerningsmanden blandt andet en infoskærm, og på Sneppevej var rattet også forsvundet fra bilen, da indbruddet blev opdaget.