Foto: Martin Ballund

Poolkamp på pub i Herning endte udenfor: To mænd sigtet af politiet

HERNING Et spil pool endte natten til søndag med, at to mænd blev sigtet for voldelig optræden.

Selve duellen med baller og køer skulle ifølge politiet være fundet sted på The Old Irish Pub, men kampen sluttede først i en gyde ved Fox and Hounds, hvor de kom op at toppes.

Politiet sigtede begge for at overtræde ordensbekendtgørelsen, og betjentene kunne notere, at de to hamphaner var en 24-årig mand fra København og en 21-årig mand fra Ikast.