Københavnske Cabal er et af de mest brutale og lovende metalbands fra hovedstaden. Foto: Pr-foto

Brutal dødsmetal på Kontrast

HERNING Fredag 5. november er der larm for alle pengene, når Kontrast byder på brutal dødsmetal med Avarice, Unseen Faith og Cabal.

Det aarhusianske death-thrash-metalband Avarice lægger ud, inden bysbørnene fra Unseen Faith overtager scenen med en blanding af metalcore og deathcore.

Københavnske Cabal er aftenens topnavn, og de er et af de mest brutale og lovende metalbands fra hovedstaden. Det unge band har siden udgivelsen af debutalbummet »Mark of Rot« i 2018 formået at skabe et navn for sig selv både i ind- og udland ved at spille Copenhell, Roskilde Festival og Euroblast Festival, og de har turneret i Europa, Japan og senest USA.

Nu er Cabal med »Drag Me Down« klar med den længe ventede opfølger til anmelderroste »Mark of Rot« . »Drag Me Down« beskrives som en mørk nedstigning i et personligt helvede med mørk, personlig lyrik leveret med frådende intensitet.