Foto: Martin Ballund

Seriehærværk i Herning: Fire biler mistede sidespejle og antenner

HERNING Fire personbiler blev torsdag aften eller natten til fredag udsat for hærværk på A.I. Holms Vej.

Politiet oplyser, at der er sparket sidespejle af, og antennerne er brækket eller skruet af.

Hærværket er begået i tidsrummet mellem klokken 22 torsdag aften og fredag klokken 8.

- Er der nogen, som har set noget, hører vi gerne fra dem, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.