Foto: Toke Hage

Uheld i morgentrafikken: Cyklist kørte ud foran bil i Herning

HERNING Onsdag morgen var en cyklist og en bilist involveret i et trafikuheld i krydset ved Centerallé og Golfvej.

Politiet oplyser, at en 28-årig mand fra Herning kom kørende ad Golfvej mod vest, da cyklisten svingede ud foran ham og blev ramt.

Cyklen blev ført af en 16-årig ung kvinde fra Gjellerup, og hun blev kørt til behandling på sygehuset, da hun klagede over smerter på kroppen.

Pigens forældre blev underrettet, og efter endt behandling blev hun udskrevet, oplyser politiet.