Foto: Jakob Stigsen Andersen

Fik krænket sin blufærdighed: Mand onanerede foran kvinde i Herning

HERNING En 24-årig kvinde fra Herning fik onsdag aften krænket sin blufærdighed i området ved Nørholmvej. Klokken 19.10 kom hun gående, og hun så ifølge politiet en mand, som hun troede stod og tissede. Da han vendte sig mod hende, så hun, at han stod og onanerede i retning mod hende. Politiet oplyser, at han kortvarigt fulgte efter hende.

Kvinden har givet følgende signalement af manden:

Etnisk dansk af udseende, 30-35 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har brunt, kort hår og et mørkt, tyndt gedebukkeskæg. Kvinden har også fortalt politiet, at gerningsmanden muligvis havde en tatovering på højre hånd. Han var iført en grå jakke og mørke bukser.

Oplysninger til politiet på telefon 114.