Bettina Thomsen inviterer til en aften, hvor hun skaber kontakt mellem denne og den åndelige verden, fortæller hun og oplyser, at aftenen vil foregå i god energi, humor og respekt for den åndelige verden, og der vil også være mulighed for clairvoyante beskeder. Foto: PR-Foto

Clairvoyant i Multihuset: Bettina Thomsen skaber kontakt til den åndelige verden

Herning Er der mere mellem himmel og jord, og er der liv efter døden, spørger Bettina Thomsen i en pressemeddelelse.

Hun er leder af Lysets Hus i Aarhus og arbejder som clairvoyant/medie, healer, coach og psykoterapeut. Onsdag aften 6. oktober holder hun en klarsynsdemonstration i Multihuset i Brændgårdsparken, hvor der skabes kontakt mellem denne og den åndelige verden. Den åndelige verden er lige omkring os og derfor fornemmer, oplever og ser vi den ind imellem. Det handler om at være åben for det der gives. Kontakten kan være følelsesmæssigt stærk, men vil altid blive formidlet i kærlighed oplyser Bettina Thomsen.

Billetter købes på billetto elle på Bettina Thomsens hjemmeside.