Herning FH’s U13-drenge sikrede sig guldmedaljer ved weekendens Tivoli Friheden Cup i Aarhus. Foto: Privatfoto
Håndboldguld til U13-drenge
Herning FH havde guldmedaljer med hjem fra stævne i Aarhus
HERNING Herning FH’s U13-drenge deltog i weekenden sammen med flere hold fra klubben i Tivoli Friheden Cup i og omkring Aarhus. Det resulterede i guldmedaljer til klubbens U13-drenge. Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.
Tivoli Friheden Cup fungerer som en sportslig og social optakt til sæsonen, og her deltog Herning FH med hele deres ungdomsafdeling.
U13-drengene leverede en fremragende præstation i betragtning af, at holdet primært består af første års U13-spillere samt tre helt nye spillere.
I finalen leverede drengene en fornem holdindsats, da de i weekenden gik hele vejen til finalen i A puljen. Der blev gennem hele turneringen spillet virkelig flot håndbold. Der blev kæmpet og dækket godt op i forsvaret, ligesom der generelt blev spillet et fornuftig angrebsspil, hvor samtlige drenge bød ind og kom på måltavlen i løbet af turneringen.
Holdet består af: Alfred Villemann, Ditlev Voss, Kalle Møller, Lasse Sonne, Lucka Villadsen, Malthe Marquart, Malthe Videbæk, Mikkel Brun, Sebastian Erlandsen, og Viktor Lund. Trænerne er Ulrik Villadsen og Martin Meedom.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.