Foto: Martin Ballund
Cykelryttere kørte frontalt sammen under stævne: En opereret for brud på kæben
HERNING En 14-årig dreng fra Vejle kom lørdag eftermiddag alvorligt til skade, da han deltog i triatlonstævnet Challenge Herning.
Politiet oplyser, at drengen kørte på en afspærret vejstrækning, hvor tre personer cyklede i en retning, mens to andre kørte i modsatte retning.
- De cykler frontalt sammen, og vi ved ikke, hvorfor de støder sammen, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Den 14-årige blev ført til Aarhus Universitetshospital i Skejby ved Aarhus med skader i hovedet.
Senere viste det sig, at han var blevet opereret for et brud på kæben.
De fire øvrige blev ført til skadestuen i Herning.
Det skulle dreje sig om en 14-årig fra Silkeborg, en 18-årig fra Ballerup, en 12-årig fra Tørring og en 16-årig fra Store Heddinge.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand