SOS Børnebyerne driver både børnebyer, forebyggelse til udsatte familier, lægeklinikker, skoler og børnehaver og træder til med nødhjælp under katastrofer og krig. foto; jacob stærk jacobsen
SOS Børnebyerne: Små beløb med stor virkning
HERNING SOS Børnebyerne har haft en lokalgruppe i Herning siden 2009. En række frivillige samler penge ind til SOS Børnebyernes arbejde for udsatte børn verden over. Og det sker efter devisen »mange bække små, gør en stor å«, fortæller en af de frivillige Ulla Gasbjerg.
Hun har ansvaret for den humanitære foreningens indsamlingsbøtter, der står rundt i en lang række supermarkeder og tankstationer i det midtjyske. Og kunderne giver penge:
- På de 12 år er der landet intet mindre end 209.803 kroner i bøtterne. Vi er utroligt glade for opbakning, folk giver os med små og store donationer i hverdagen, fortæller Ulla Gasbjerg.
I alt har lokalafdelingen sendt mere end 1,1 millioner kroner videre til SOS Børnebyernes arbejde for at give forældreløse og forladte børn i over 130 lande en tryg familie og en uddannelse.
Foredrag og mode
Lokalafdelingen er efter et coronaramt år klar med nye arrangementer. Onsdag 6. oktober i Baunekirken i Tjørring viser fotograf, aktivist og forfatter Jacob Holdt billeder og holder foredrag om hvordan vi omgås mennesker, vi tror, vi ikke kan lide.
SOS Børnebyerne i Herning holder ugen efter sit traditionelle modeshow på Østergaards Hotel, fortæller Ulla Gasbjerg.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand