Jens Søndergaard er vært for Opera-brunch - hvis man har en billet kan man endda få en stol. Foto: Flemming Hansen
Fortsat ledige pladser til opera-brunch
Herning Om en god uges tid synges den tredje udgave af Herning Opera Festival i gang. Der er gratis adgang til alle arrangementer, men der er dog en af koncerterne, der kræver billet - nemlig Opera-brunch på Torvet søndag formiddag, hvor Jens Søndergaard er vært, og MidtVest Pigekor og Herning Kirkes Drengekor synger.
At det er nødvendigt med en billet skyldes, at der er lidt spiseligt til de fremmødte, og arrangørerne skal naturligvis have nogenlunde styr på, hvor meget der skal forberedes.
Det er dog tilsyneladende endnu ikke gået op for alle byens opera-entusiaster, at der kræves en billet. I hvert fald fortæller Helge Sander fra arrangørgruppen, at der stadig er omkring 60 billetter tilbage.
Man kan godt overvære Opera-brunch uden billet, men så får man altså hverken en stol eller brunch.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand