Spejderne inviterer søndag til landsdækkende »Familiespejderdag«. I Herning inviterer 1. Hede Gruppe de 3-6-årige til en dag med udendørs aktiviteter. Foto: Flemming Hansen
Familiespejderdag på søndag: 1. Hede Gruppe Herning inviterer alle med børn fra 3-6 år til en dag med aktiviteter i det fri
Søndag inviterer 1. Hede Gruppe Herning familier med børn i 3-6 årsalderen til en dag med aktiviteter i naturen
HERNING At bygge huler i skoven, lege gemmeleg mellem træerne og lave mad over bål er de senere år steget i popularitet hos landets børn og unge, skriver 1. Hede Gruppe Herning i en pressemeddelelse.
Søndag formiddag 22. august inviterer gruppen derfor familier med børn i 3-6 års-alderen til en dag med sjov, leg og aktiviteter i den skønne natur omkring Birkedam-hytten på Toksvigvej 15, Herning.
Dagen er en del af Det Danske Spejderkorps’ landsdækkende »Familiespejderdag«, hvor spejdergrupper over hele landet inviterer børnefamilier ud for at snuse til det aktive udeliv.
Børn uden friluftserfaring
Undersøgelser viser, at rigtig mange børn hverken har prøvet at overnatte, bygge en hule eller lave et bål i naturen, fortæller Merete Medhurst, der er leder af familiespejdergrenen.
Det er aktiviteter, 1. Hede Gruppe Herning meget gerne vil give videre til endnu flere børn og unge på en måde, så hver enkelt spejder oplever, at der er brug for netop hans eller hendes kompetencer.
På spejdernes hjemmeside www.herningspejderne.dk kan man læse mere om gruppen og de forskellige spejdergrene. Man kan også finde flere lokale arrangementer på familiespejderdag.dk.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.