Foto: Martin Ballund
Uheld i morgentrafikken: Lastbil med betonkanon bragede ind i kø af biler
HERNING Det kunne have endt helt galt, da en lastbil med betonkanon mandag morgen bragede op i en kø af biler på Midtjyske Motorvej ved frakørslen til fordelerringen nordøst for Herning.
Ifølge politiet ville føreren af lastbilen, en 52-årig mand fra Give, kigge på sin gps, og han overså, at bilerne holdt stille i første vognbane, da der var kø på frakørselsrampen.
Han ramte den bagerste af tre biler med cirka 50 kilometer i timen, og derefter blev bilen skubbet op i en anden bil, som fortsatte op bagi en tredje bil.
Ifølge politiet skete der ingen personskade ved uheldet, der ud over lastbilchaufføren også involverede en 59-årig mand fra Brande, en 23-årig mand fra Silkeborg samt en 18-årig kvinde, der er køreskoleelev.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand