Foto: Henrik Ole Jensen

Uheld ved lyskryds: Knallert væltede efter sammenstød med bil

HERNING Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt til et trafikuheld i krydset ved Gl. Landevej, Viborgvej og H.P. Hansens Vej.

Politiet oplyser, at en knallert og en bil kørte i samme retning, og på et tidspunkt ramte de to køretøjer af uvisse årsager hinanden, så knallerten væltede.

Knallerten blev ført af en 66-årig mand fra Herning, og han fik skrammer, da han væltede.

Bilen blev ført af en 37-årig mand fra Herning.