Foto: Martin Ballund

Flere sigtelser til bilist: Det begyndte med et ulovligt venstresving

HERNING Politiet standsede natten til lørdag en 29-årig mand fra Hernings sydlige opland, da han kørte bil i midtbyen.

Betjentene så, at føreren lavede en ulovlig manøvre, da han kørte til venstre fra Smedegade ud på Sølvgade.

Der er venstresving forbudt, og derfor blev den 29-årige mand sigtet for at overtræde en paragraf i færdselsloven.

Betjentene mente også, at den 29-årige mand var påvirket under kørslen, og derfor blev han anholdt, så der kunne blive taget blodprøver til analyse for alkohol og euforiserende stoffer.