Foto: Henrik Ole Jensen

Mand drak store mængder hospitalssprit: Vågner op til en kedelig besked

HERNING Politiet anholdt onsdag eftermiddag en 42-årig mand, der havde drukket hospitalssprit i så store mængder, at han var faldet i søvn.

Betjentene fik manden anbragt i detentionen, så han kunne sove rusen ud.

Den 42-årige mand mangler at afsone tre måneders fængsel, og derfor vil han torsdag blive hentet og kørt til afsoning, når han er blevet ædru.