Foto: Martin Ballund

Kvinde stoppet i 7Eleven: Ville stjæle vodka

HERNING Torsdag morgen kort efter klokken otte kom en kvinde ind på 7Eleven på Møllegade i Herning. Hun tog en flaske vodka og ville forlade butikken uden at betale.

Det så personalet, der stoppede den 49-årige kvinde, der er fra Hammerum.

Kvinden nåede at skrue låget af vodkaflasken, så den ikke kan sælges, inden personalet fik flasken taget fra hende.

Lokalpolitiet i Herning oplyser, at kvinden bliver sigtet for butikstyveri af vodkaen, der koster 170 kroner.