Narko og dopingmidler beslaglagt: Sælger førte betjente til lager i Herning
HERNING En 54-årig mand fra Herningområdet bliver tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet for salg af narkotika.
Manden er i forvejen kendt for salg, og betjente holdt mandag øje med den 54-årige mand, da han kom kørende på cykel i midtbyen og stillede cyklen fra sig.
Da han kom op fra en kælder, slog betjentene til, og den 54-årige mand forsøgte at smide 100 gram hash fra sig.
Manden bar på en nøgle, som passede til et af rummene i kælderen. Her fandt politiet en større mængde narkotika.
Der blev fundet 321,75 gram af et pulver, som både gav udslag for brun heroin og MDMA, der også går under betegnelsen ecstasy.
Betjentene fandt også 10,88 gram amfetamin, 400 gram hash samt flere dopingmidler og salgsposer.
Derefter gik turen hjem til den 54-åriges bopæl, hvor der blev fundet 16 gram hash, tre papkasser med anabolske steroider samt en telefon.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.