11. juni 2021 - 08:33 Skriv kommentar
Foto: Martin Ballund
Uheld i Herning onsdag aften: Bil skubbede varebil over i kabinescooter
HERNING Onsdag aften blev politiet sendt til Platanvej, hvor der blev meldt om et trafikuheld af de mere besynderlige af slagsen.
En bilist var på vej mod vest ad Fyrrevej, da han ved Platanvej og Sandagervej kørte ind i en hæk og sidenhen en parkeret varebil.
Derefter blev varebilen skubbet cirka 10 meter frem, så den kørte ind i en hæk, inden den ramte en kabinescooter.
Bilisten viste sig at være en 28-årig mand fra Polen. Han blev bedt om at puste i politiets alkometer, og det gav udslag over den tilladte promillegrænse.
Derfor blev den 28-årige mand anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.