Sofie Østergaard og Joakim Ingversen er værter på DR-showet »Dans dans dans«, som blandt andet sender live fra Herning. Foto: PR-foto
Herning med i stor danse-event på tv
HERNING DR sætter i disse uger fokus på dans og bevægelse på tværs af sine platforme, og lørdag aften kulminerer det i et stort live-show på DR1 kaldet »Dans, dans, dans«.
Her sender tv-kanalen direkte fra seks steder i landet, og et af dem bliver ved Fuglsang Sø Torv, hvor vært Kathrine Abrahamsen vil styre slagets gang.
I den forbindelse søger DR sammen med Herning Kommune 200 herningensere, som har lyst til at være med til den store dansefest ved Fuglsang Sø. Det kræver coronapas og tilmelding via kommunens hjemmeside, og det sker efter først til mølle-princippet.
Der skal blandt andet danses en fælles dans, som deltagerne kan øve sig i på forhånd via app’en »DR Dans«. På alle lokationer kigger gæster forbi fra nær og fjern, og byder ind med danse moves og personlige fortællinger.
Sofie Østergaard og Joakim Ingversen er de overordnede værter på programmet, der blandt andet finder ud af, hvilken landsdel der danser bedst.
DR’s dansetema har blandt andet været at finde på Ramasjang samt på radiokanalerne P2 og P3.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.