Simple Minds gæster MCH Herning Kongrescenter 3. marts 2022. Foto: Pr-foto
Verdensberømt rockband skyder Herning-koncert til marts 2022
Ny dato for corona-aflyst koncert: Simple Minds præsenterer hitkavalkade i 2022
HERNING Der var udsigt til en koncertoplevelse udover det sædvanlige, da musikelskere fra hele landet skulle have rocket med på kæmpehits som »Don’t You (Forget About Me)« 11. marts 2020 i MCH Herning Kongrescenter.
En verdensomspændende epidemi og som følge heraf nedlukningen af landet betød dog, at storkoncerten blev udsat på ubestemt tid.
Nu har succesbandet Simple Minds med de skotske rødder planlagt en ny verdensturné, som bliver med stop i MCH Herning Kongrescenter 3. marts 2022 med op til 2300 Simple Minds-fans, der kan glæde sig til en musikalsk rejse »down memory lane«.
Dagen inden nedlukningen
De skotske rockpionerer spillede i 2018 en totalt udsolgt og femstjernet koncert i København. Det samme gjorde sig gældende dagen inden nedlukningen af landet i marts 2020, hvor bandet atter høstede fem stjerner fra musikmagasinet Gaffa:
»Det er nok yderst tvivlsomt, at vi får 40 år mere med Simple Minds, men giv os gerne mindst ti. Man bliver aldrig træt af at synge med på deres sange«, lød det i anmeldelsen under overskriften »Helstøbt optræden i halvfuld sal« med reference til, at skotternes koncert i Store Vega blev delt i to som følge af coronarestriktioner.
Nu er turen så endelig kommet til det midtjyske.
Med stribevis af verdensberømte hits som blandt andre »New Gold Dream« og superhittet »Don’t You (Forget About Me)«, der var soundtracket til filmen »The Breakfast Club«, kan publikum allerede nu begynde at glæde sig til en forrygende aften til tonerne af de firserblæsende arenarock-hymner.
Succesfulde skotter
Det er fire årtier siden, at Simple Minds blev dannet Glasgow i 1978, og det bliver altså fejret med en verdensturné, hvor det verdensberømte rockband fra 1980’erne og 1990’erne kan opleves i MCH Herning Kongrescenter for første gang nogensinde.
Simple Minds toppede i midten af 1980’erne, og gennem årene har bandet fyldt det ene stadion efter det andet verden over, udgivet tyve studiealbums og solgt millioner af plader.
Billetsalget er i gang.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.