Foto: Henrik Ole Jensen

Cyklist måtte på skadestuen: Ramt af bakkende bilist i Herning

HERNING Politiet modtog torsdag klokken 15.25 en anmeldelse om et trafikuheld på Kærmindevej.

Her bakkede en 87-årig mand ud fra en adresse, og bilen ramte en 31-årig mand fra Herning, da han kom cyklende forbi.

Han blev kørt til behandling på sygehuset, og skulle ifølge politiet være sluppet med knubs.

Den 87-årige mand er sigtet for at overtræde sin vigepligt.