Foto: Martin Ballund

Fremstilles i grundlovsforhør: 50-årig mand sigtet for voldtægt

HERNING Politiet fremstiller onsdag en 50-årig mand fra Herning i grundlovsforhør.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at komme med så mange oplysninger i sagen, men oplyser, at den 50-årige mand er sigtet for voldtægt mod en person, han kender i forvejen.

Voldtægten skulle være foregået for et stykke tid siden i Herning.